Stilhed fik budskabet i Ekstrabladets kampagne frem

Posted by:

Nogle gange virker det bedst, når der er helt stille. Faktisk kan stilhed være en utroligt stærk effekt.

Især når det bliver bruger rigtigt. Det udnyttede Mind Moving Music, da hovedbudskabet i Ekstrabladets nye kampagne skulle stå helt tydeligt frem ved hjælp af musik.

Ekstrabladet sagde tak!

Tak!

Det ene ord var hovedbudskabet bag EB’s nye kampagne:

Tak! – Fordi du og alle de andre køber avisen.

Tak! – Fordi du betaler vores løn – så vi kan have journalister ansat, der graver dybt for at bringe dig sandheden.

Tak! – Fordi du (og 800.000 andre) er med til at bekæmpe uretfærdighed!

Der skulle siges meget på få sætninger og kort tid. Og hovedbudskabet var altså et stort, vigtigt tak til læserne for at være med til at støtte bladet. Samtidig var det en opdatering og omskrivning af “EB tør hvor andre tier”.

Reklamefilmen skulle bruges i en online kampagne på Ekstrabladet. Og det var vigtigt at hovedbudskabet “Tak!” stod klokkeklart.

Stilhed er det bedste trick i bogen

For at give den rigtige stemning var Mind Moving Music blevet bedt om komponere musik til reklamen. Musikken var derfor komponeret til at give en følelse af seriøsitet og dramatik.

På samme tid var musikken tilpas underspillet, så speaket stod tydeligt frem.

Hjernen kan nemlig kun kapere et vist antal indtryk. Og det er derfor vigtigt, at musikken ikke konkurrerer med speaket. Og lige her er det altså meningen, at musikken skal prikke til de rigtige følelser og gøre, at budskabet sidder fast – ikke at vi skal kunne huske musikken i sig selv.

Det er en meget vigtig (og desværre alt for ofte overset) forskel.

Men endnu vigtigere var det, at “Tak!” satte sig allerbedst fast i hukommelsen. Det var jo hovedbudskabet. For at gøre det brugte vi et lille trick: Musikken stopper ca. et halvt sekund før, så der er helt stille inden det sidste ord.

Stilhed er nemlig et simpelt og samtidig ekstremt effektivt trick. Lad os se hvorfor.

Stilhed aktiverer dit frygtcenter, skærper din opmærksomhed og får dig til at høre efter

Hvis du har fulgt lidt med i mine indlæg, vil du måske allerede vide, at vi ikke kan undgå at reagere på stilhed. Hvis ikke – så vil jeg anbefale dig at læse indlægget “Stilhed i telefonkøen får dine kunder til at gå i panik.”

Forskere har vist, at det er biologisk indkodet i vores hjerne at reagere på stilhed. Da pludselig stilhed kan være et tegn på fare i naturen, er det vigtigt for os at reagere på det. Det kan nemlig være afgørende for vores overlevelse.

Vores frygtcenter – og et splitsekund derefter – vores fulde opmærksomhed bliver tændt som reaktion på pludselig stilhed. Det tager ca. et halvt sekund for vores bevidsthed at blive tændt og klar. Det sker i naturen – men altså også når vi hører musik.

Derfor er den lille pause helt uden musik før det sidste “Tak!” ekstremt effektiv til at få os til at høre efter.

Musik aktiverer frygtcenteret mindmovingmusic.dk hvordan virker musik

Hjernens frygtcenter amygdala aktiveres

Stilhed før vigtige budskaber får os til at huske dem bedre

Men ikke alene får stilheden os til at åbne ørerne og blive opmærksomme.

Det får os også til at huske ting bedre. For hvis det at reagere på stilhed har hjulpet os til at genkende en potentiel faresituation, så er det endnu bedre at huske det til en anden gang, så vi kan reagere endnu hurtigere.

Derfor vil et budskab, der kommer lige efter pludselig stilhed, sidde langt bedre fast end et der er pakket ind i en tryg dyne af lyd.

Det sidste har forskere vist gælder blandt andet for radioreklamer. Reklamer med en lille snas stilhed indsat før hovedbudskabet, sidder derfor langt bedre fast end reklamer uden.

Kombination af musik og stilhed er vigtig

Prøv nu at lytte til lyden fra filmen en gang til.

Læg mærke til hvordan musikken hele tiden bygger op mod slutningen.

Udover at udløse de rigtige følelser, leger musikken med vores forventning om, hvad der sker lige om lidt (det kan hjernen rigtigt godt lide) og bygger mere og mere spænding op undervejs (det kan hjernen også rigtigt godt lide), før der pludselig bliver helt stille.

Stemningsopbygningen i musikken før stilheden, gør effekten af pausen ekstra tydelig.

Vil du have forskningsbaseret reklamemusik?

Ring på 30228405 eller send mig en besked.

CallMe


 

0

Add a Comment


UA-55959020-1