Julekalender musik for Thisted Bryghus – årets bryghus 2016

Posted by:

Thisted Bryghus laver hvert år en julekalender på Facebook. I år valgte de at gøre lidt ekstra ud af den og valgte derfor at få Mind Moving Music til at komponere musik til årets julekalender. Det har de været rigtigt glade for!

Julekalenderen er nemlig indtil videre nået ud til 1,3 mio på facebook og modtager dagligt et sted mellem 500-1000 kommentarer og bliver flittigt delt.

Musikken er en vigtig del af den succes. Lad os se på hvorfor – og ikke mindst hvordan.

Thisted Bryghus har succes på sociale medier
Det lille bryggeri højt mod nord, har sociale medier som en del af deres strategi til at få loyale kunder. Både nye og gamle. Og det må man sige, de har haft held med. Facebookgruppen er ihvertfald vokset eksplosivt og selvom gruppen er meget lille i forhold til giganter som Carlsberg, så er medlemmerne mere aktive og loyale. De kommenterer, liker, deler i sådan en grad at interaktionen overgår selv de største bryghuse.

En del køber sandsynligvis også noget øl, for Thisted Bryghus omsætning er næsten fordoblet i løbet af 2016.

Hvert år laver Thisted Bryghus en julekalender på Facebook. I 2016 bestod den af video med ølsmagning, hvor brygmesteren Antoni Aagaard Madsen, Peter “Master of Hoppets” – en af Danmarks kendte ølbloggere og i et afsnit Simon Kvamm fra Nephew, hver dag smager på og kommenterer én af Thisted Bryghus mange øl.

Videoen startes og sluttes hver gang med en lille introfilm med en temasang komponeret af Mind Moving Music.

Videoen uden musik virkede ikke 

Prøv lige engang at slukke for lyden og se introen til afsnittet af Thisted Bryghus julekalender.

Det er en virkelig flot animeret intro (lavet af Sø&Co), som indeholder alle elementer til at sætte en god julestemning sådan visuelt set. Men det virker ikke helt til at give julestemningen helt ned i maven, vel?

Prøv så at se den igen – men nu med musikken tændt.

Så blev det jo pludselig både spændende, hyggeligt og ikke mindst meget julet!

Musik er nemlig meget bedre til at kommunikere følelser og stemninger end billeder alene. Det har forskning vist. Musikken rammer nemlig direkte de områder i hjernen, der har med følelser at gøre. Det er ældgamle dele af hjernen, som som ligger lige efter ørerne og behandler ting ubevidst. Derfor kan det måles på hjernen, at musik er mere effektiv til at vække følelser end billede.

Men sammen virker det ekstremt stærkt – og stærkere end de to ting hver for sig!

Hvordan får musikken Thisted Bryghus video til at virke så godt?

Musikken i Thisted Bryghus julekalender er komponeret til at opnå forskellige ting:

  1. Opbygger en fornemmelse af spænding
  2. Øger genkendelighed
  3. Associeres med Thisted Bryghus
  4. Udløser julestemning

Musikken gør altså flere ting på samme tid. Lad os se på det engang.

Opbygger en fornemmelse af spænding

Som du sikkert har bemærket, så går musikken ikke igang lige med det samme. Mens vi bevæger os gennem træerne er den lidt i venteposition. Imens får vi lyst til at se – hvad sker der lige rundt om hjørnet?

Hjernen kan nemlig rigtigt godt lide at lege med at forudsige, hvad der sker lige om lidt. Ved at bruge få toner med god plads og simple elementer, der prikker til vores opmærksomhed (som den lyse triangel og bjælder) pirrer vi hjernen i den leg. Og fastholder seeren.

Øger genkendelighed

Når musikken går igang er det grundlæggende med en meget simpel melodi. Den bliver kun spillet én gang. Men jeg gætter på, du efter én gennemspilning kan nynne med.

Prøv at lægge mærke til, hvordan hver lille del af melodien er meget ens i opbygning. Hver lille stump er næsten en gentagelse af det forrige element med en lille variation – for eksempel at melodien går op istedet for ned. Vi leger altså både med forudsigelse og gentagelse – og begge dele kan hjernen rigtigt godt lide. Faktisk giver sådan noget et skud belønningshormon, når det sker.

Derfor sidder melodien fast efter bare én gennemspilning og er nemt genkendelig.

Associeres med Thisted Bryghus

Thisted Bryghus er, selvom de efterhånden har rigtig god succes, stadig et lille lokalt bryghus i Thy. De har også kant og humor – og det skal musikken selvfølgelig afspejle. Og jo mere overensstemmelse der er, omkring den opfattelse hjernen har og de indtryk den får –  jo større sandsynlighed er der for at vi “køber” budskabet ubevidst.

Derfor er lydbilledet enkelt opbygget og temamelodien spillet, så det giver en  hyggelig, uformel stemning.

Udløser julestemning

Det skal jo selvfølgelig lyde af jul – og her er der ikke sparet på noget.

Lydmæssigt er der elementer, som vi har besluttet hører til jul. Forskerne kalder det, at musikken udløser kulturelle associationer.

Derfor indholder musikken:

Bjælder, den der tindrende triangel i start og slutning og ikke mindst det klassiske klokkespil (ding dong ding dong) og harpen i slutningen, som næsten leder tankerne hen på Disneys juleshow.

Der skal ikke så meget til, før det lyder af jul – bjælderne kunne have gjort det alene. Men her er vi altså gået all in.

Musik er en god investering

Hvad koster det at få lavet tilsvarende?

Thisted Bryghus julekalender har fået meget mere liv og stemning af at få musik på. Endda musik komponeret specielt kun til den, selvom de aldrig har brugt musik før. Og det har de været rigtigt glade for. 

Musikken har vist sig at være en rigtig god investering og løftet det i forvejen store og flotte arbejde med videoen til noget den ikke kunne alene.

Og så tænker du sikkert, at det koster en formue, hvis du skal have lavet tilsvarende.

Det gør det slet ikke. Jeg tror du vil blive overrasket.Til gengæld vil jeg love dig, at det kan betale sig! Men det kræver, at du kontakter mig og spørger. 

Kontakt mig og hør nærmere. Det er helt gratis!

Ring på 30228405 eller send mig en besked.

CallMe


0

About the Author:

Jeg er ekspert i, hvordan musik påvirker os som mennesker og i at udnytte virkningen af musik. Jeg kan derfor rådgive dig til at bruge musikken til at opnå en bestemt virkning.
  Læs også

Add a Comment


UA-55959020-1