Tip #4 – Lær at bruge knappen, der kan fordoble din omsætning

Posted by:

 MIND MOVING MUSIC arbejder ud fra den nyeste forskning omkring musik og hjernen. Den viden bruger vi til at hjælpe andre med at udnytte de stærke effekter af musik: Butikker og restauranter til at øge opholdstid og omsætning Effektive reklamefilm og lydbranding for virksomheder Formidling af viden gennem workshops, foredrag og kurser

I Joe&theJuice har de en knap, som chefen kalder for omsætningsknappen. Den skruer de på, når omsætningen skal op.

Tøjkæden Abercrombie & Fitch har knappen installeret i ALLE deres butikker. I lang tid var det også deres yndlingsknap.

Og du har den også i din butik…

Hov! Var der nogen, der havde glemt at fortælle dig det? Det er tid til tip 4.

Tip 4 - Lær at bruge knappen, der kan fordoble din omsætning

Lad mig fortælle dig, hvad det går ud på. Vi skal et smut i juicebaren Joe & The Juice.

På én enkelt dag i 2004 fordoblede ejeren Philip Finsteen omsætningen i sin Joe & The Juice. Det ene af de to tricks, han brugte, var at skrue musikken op, (det andet trick var at skære frugten ud på forhånd – men det trick duer kun for juicebarer).

Så han skruede op for musikken. Meget op. Helt vildt op faktisk.

Du har muligvis undret dig over det høje lydniveau i Joe & The Juice. Men nu får du svaret på hvorfor. 

Den høje musik skabte nemlig mere omsætning – meget mere omsætning. Og derfor er volumenknappen i Joe & The Juice blevet omdøbt ”omsætningsknappen”.

Høj musik - kan knytte en yngre målgruppe endnu tættere til din butik, men du risikerer at skræmme en ældre kundegruppe væk.

Desuden kan det være en idé at lade musikken fylde lidt mere i en halvtom butik f.eks.ved at lade den være lidt højere.

Lav musik - kan virke afstressende i en meget fyldt butik, men du kan til gengæld så ikke bruge musikken lige så godt til at skabe opmærksomhed.

Men det duer ikke altid med den høje musik i butikken...

Det lærte Abercrombie & Fitch - en succesfuld og verdensomspændende tøjkæde. Kæden har altid været kendt for at spille meget høj musik i butikkerne. Lige så højt som (og måske højere end) Joe & The Juice.

Men det er de holdt op med.

For de fandt ud af, at teenagerne - deres meget loyale kernemålgruppe som elskede den høje musik - havde forældre, der blev på fortovet for at skåne ørerne i stedet for at komme ind i butikken og betale for teenagernes køb. 

De undlod at gå ind i butikken på grund af lydstyrken!

Så Abercrombie & Fitch har skruet lidt ned for musikken.

Pointen er: Lydstyrken i din butik er meget vigtig for omsætningen. 

Du skal derfor beslutte dig for om - og hvornår - du skal spille høj eller lav musik. 

Men hov! Vi glemte da helt restauranterne idag??

Ja. Men du må vente med at høre, hvordan du kan skrue 10% op og ned for omsætningen med den samme knap i restauranten i et af de næste tip...

Få musik i butikken, der påvirker dine kunders adfærd - og din bundlinie - positivt.

RETAIL NOW

Lær mere om hvordan musik virker i retail

25/8 2020 kl. 9-12 på Børsen

0

Add a Comment


UA-55959020-1