Tip #5 – Lad ikke de ansatte styre musikken

Posted by:

 MIND MOVING MUSIC arbejder ud fra den nyeste forskning omkring musik og hjernen. Den viden bruger vi til at hjælpe andre med at udnytte de stærke effekter af musik: Butikker og restauranter til at øge opholdstid og omsætning Effektive reklamefilm og lydbranding for virksomheder Formidling af viden gennem workshops, foredrag og kurser

Tip 6: Lad ikke de ansatte styre musikken!

I tip 1 fik du at vide, at kundernes musiksmag var det allervigtigste at tage højde for, når der skal vælges musik.

Men hvad med de ansatte?

Kunderne er trods alt kun på besøg i et begrænset tidsrum.

De ansatte derimod…

De skal jo stå i butikken hele dagen eller hele aftenen i restauranten.

De har jo også ører og bliver måske trætte af musikken. Og de bliver måske endda sure over musikvalget. Og sure medarbejdere leverer dårlig service.

Så hvad med at lade de ansatte styre musikken, så de kan få en dejlig arbejdsdag?

Nixen bixen. Det er en rigtig dårlig idé.

Omsætningen falder, når de ansatte styrer musikken

I 2019 lod en gruppe svenske forskere de ansatte selv vælge musikken i 8 Filippa K butikker. Og så målte de på omsætningen. I 56 uger.

Det er for de uindviede i forskningens mysterier et ret solidt udgangspunkt.

Nogle gange gik det ok. Andre gange knapt så ok.

Oftest gik det helt ad pommern til…

Når de ansatte fik lov at styre musikken frit, fandt forskerne ud af, at omsætningen faldt.

I gennemsnit faldt omsætningen seks procent.

SEKS PROCENT!! Det er ikke småting….

Så derfor skal du IKKE lade de ansatte styre musikken.

Men hvad skal du så gøre?

Gør sådan her

  • Du bør som absolut minimum have 300 numre i rotation på din playliste – og helst det dobbelte. På den måde sikrer du, at der går en eller flere dage mellem de ansatte hører det samme nummer igen.
  • Hvis der er et eller flere numre de ansatte virkelig bliver irriterede over, så skal de nok lægge mærke til det. Brug derfor tid på at lytte til deres kommentarer og pil de pågældende numre ud.
  • Husk at fortælle de ansatte baggrunden for valget af musik, så de forstår hvorfor.

De ansatte bliver oftest trætte af, at musikken gentager sig selv

For kunderne, som måske er i tøjbutikken i 20 minutter, er det i virkeligheden nok med 5-7 numre. Men for de ansatte føles det som tortur at høre det samme nummer igen og igen og igen.

Derfor skal du sørge for at variere musikken, så det er til at holde ud at arbejde i. Og du skal lytte, når de fortæller, at noget går dem på nerverne. Det er ikke uden grund, at musik HAR været brugt som torturredskab.

Og ligesom med alle vigtige strategiske beslutninger, så går det oftest meget nemmere, når man husker at fortælle og sikrer at de ansatte har forstået baggrunden for en beslutning.

Også den om musikken, der spiller i butikken eller restauranten.

Du kan jo starte med at give dem linket til denne side.

P.s. Nu er der kun 3-4 pladser tilbage til RETAIL NOW, hvor jeg taler endnu mere om det her emne. Tilmelding nedenfor.

Få musik i butikken, der påvirker dine kunders adfærd - og din bundlinie - positivt.

RETAIL NOW

Lær mere om hvordan musik virker i retail

25/8 2020 kl. 9-12 på Børsen

0

Add a Comment


UA-55959020-1